Kategorier
anmeldelse

Café Kaffeiin

Vi øver pincet og croissant, så Anders Fogh ville blive misundelig. Den høje stol var optaget, men det er vist også mest for små rollinger – og “The Times They Are A-Changin”, som musikken i baggrunden behageligt minder os om.

Betjeningen er afslappet og proff – og man glemmer for en stund skrækkelige Frederikssundsvej på den anden side af ruden.

Herinde er der fred og ro, plads til baby, og jeg får mig en solid kartoffelmad med en kaffe. Det er bestemt godkendt.

Menukortet byder også på juice (her er man heldigvis hverken bange for selleri eller ingefær) og diverse sandwich og kager.

Her er ikke pusleplads, men point for at toilettet er rent og pænt, og nærmest indbydende med de individuelle minihåndlæder.

Kaffeiin er farbar med baby.

Cafe Kaffeiin.
Frederikssundvej 299, 2700 Brønshøj.
Besøgt en tirsdag først på eftermiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.