Når man får barn er det ikke bare et farvel til det gamle sociale (voksen baby) liv. Babys ankomst har en benhård biologisk pris for faderen, som afregnes i blod: Testosteronniveauet daler i takt med at manden yder omsorg for barnet, og det kommer ikke tilbage. Aldrig nogensinde.
Tak for kaffe, og tak for spændende foredrag af forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank.
Farlig leg og rigtige samtaler
Den gode nyhed er, at fars “rough-and-tumble play” med baby, og måden han udfordrer barnet i samtaler, er rigtig sundt for arvingen. Det gælder fysik og motorik, men mindst lige så vigtigt er sociale kompetencer og psykologisk robusthed i spil.
Fremtidens problemknuser
Barnet får simpelthen mere gåpåmod og bliver generelt bedre til at klare konflikter og knuse problemer gennem hele livet. Ikke mindst for døtre er der udviklingsmæssige rugkerner at hente fra en tæt relation til deres far.
Det og mere nåede Lone Frank omkring, da hun tonede frem på skærmen til webinar “Er Far den bedste i verden“, arrangeret af Tikko.
Størst af alt
Oplægget var en gratis halv times smagsprøve på Lone Franks aktuelle foredrag med afsæt i bogen “Størst alt alt. Om kærlighedens natur“, som henter pæne ord rundt omkring.
Farvel til moder jord
Lone Franks tilgang er et opgør med forestillingen om moderskabet som noget naturligt iboende i kontrast til fædres omsorgs som noget der skal tillæres eller pålægges.
Bogen har et personlige spor om Lone Franks egen far, som også fik ord med på vejen som indledning. Og så er bogen selvfølgelig pakket med en masse forskningsbaserede studier om alt kærlighedsrelateret, som den del slags der har for nylig udløste hæder fra Statens Kunstfond.
Bjergbestigning på cykel
Jeg ved ikke om Lone Frank har haft Danny MacAskill i tankerne, da hun talte om rough-and-tumble play, men det blev min association.
I hvert fald er der fuld plade på leg og kærligt tumleri i denne søde og imponerende video, hvor den garvede mountainbiker tager kammeratens datter med på en ikke helt almindelig cykeltur.
Se med. Og lad baby undersøge verden og prøve sig selv af. Gør det for for barnet, familien, planeten og for fremtiden, og gør det i kærligheds navn. Amen! 😉
“Er Far den bedste i verden?”
Webinar med Lone Frank.
Torsdag den 26. november 2020 kl. 11:15 – 11:45.
Arrangør: Tikko & Athenas.
Foto: Video af Danny MacAskill, produceret af Cut Media.