Det er meget muligt, at man kan navngive sit barn digital via borger.dk, men når sognet mister tålmodigheden med ubeslutsomme forældre, sender de kordegnen (the cleaner), og han er bevæbnet med frimærker.
Stor var min forbløffelsen forleden over at finde et papirbrev i postkassen, underskrevet af kordegnen.
Brevet er tydeligvis venligt ment, og det er bestemt en fin service med en sådan påmindelse – men det kanalstrategiske undrer mig såre.
Digital Post fra den offentlige sektor kan dateres tilbage fra omtrent samme tid som Tredje Mosebog. Som en del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, blev Digital Post vedtaget af Folketinget i juni 2012, hvilket gjorde kommunikationen mellem borger og myndigheder obligatorisk pr. 1. november 2014. Obligatorisk for borgere, forstås. Myndighederne fik en del mere elastik til at gennemføre den svære digitale omstilling i takt med at procedurer og systemer og temperamenter blev klar.
Helt så langt er man åbenbart ikke kommet i sognet endnu her et halvt årti senere – og brevet havde da også krydset den digitale registrering på borger.dk, som papirbrevet selv henviser til.
Jeg ved ikke om der udspiller sig en guddommelig kamp mellem papirnostalgigere i sognet og fæle digitaliseringscentralister på Borger.dk. Men det er endnu engang tydeligt, at sognet er ganske særligt i den offentlige forvaltning.
Her har vi navngivet arvingen, så vi har vores på det tørre, og finder nok aldrig ud af hvad sognet ville gribe til i næste eskaleringstrin (måske provsten kommer til kaffe og kage?) – men nu er I advaret!