Michaels, Sarahs og Vidas historie om fødselsdepression og -psykose

Når man venter barn kan man ikke vide hvad venter. Du kender klicheen, og de fleste kan sikkert genkende, at der kan være store forskelle på hvad man forestiller sig, og hvordan verden kommer til at se ud.

Ind i mellem rammer dén banale sandhed ekstra hård, og forskellene blive eftertrykkelige – ikke mindst ved fødselspsykoser og -depressioner. Eller som Michael meget rammende og rørende beskrev det tilbage i maj 2020:

“Normalt vil det at blive far være som at blive smidt i den dybe ende af poolen. I mit tilfælde har det føltes som at blive smidt i midten af Stillehavet. Alle forestillinger om en hyggelig barsel fyldt med cafébesøg, hygge med venner og familie, en lidt for påtrængende svigermor, dårlig søvn og generelt træthed og ikke mindst lykken af at være nybagte forældre, er kun set i bitte små glimt”.

Michaels, Sarahs og Vidas historie er stærkt på alle måder, og jeg er derfor taknemmelig for at de deler den med verden, og at jeg også har fået lov at dele den videre her på Farbar.

Seneste opdatering, oktober 2020

Første indlæg i maj 2020.