Af alle de babygadgets vi har modtaget eller er blevet tilbudt, er slyngevuggen (“sway”) den største positive overraskelse.
Der er situationer hvor den er det eneste der virker til en timeout eller en lille lur, og er i den forstand gået hen og blevet uundværlig.
Slyngevuggen monteres i døråbningen (ja, det holder rigelig fint), og fjernes igen med tilsvarende snuptag, og kan derfor let gemmes vækunder sofaen. Fikst.
Automatisering
Ulempen er, at man skal holde vuggen i bevægelse med håndkraft, og det giver ikke altid bedste stilling til at læse avis. Man kan selvfølgelig tilkøbe (eller endda leje) en motor, men jeg er ikke sikker på at jeg eller menneskeheden er klar til en sådan fremmedgørende automatisering.
Biomotor
Sig god goddag til snoren! Et prisbevidst og klimavenligt teknologisk vidunder der klarer opgaven og måske dulmer forældresamvittigheden en smule.
Løsningen giver mulighed for manuel fjernbetjening mens man drikker kaffe, læser avis eller ser tv. Her en simpel rem fra et udtjent forklæde, men du kan sagtens gå vintage, eller tilføre ny pynt hvis du er til den slags. Uanset hvad er det utæmmet analog innovation i verdensklasse og en rolig stund for baby og forældre.
Afhængighed?
Og ja, jeg kender teorien om, at sway’en gør barnet afhængigt af bevægelse. Men med så meget andet tror jeg mest det er støj. Her sover barnet i hvert fald ganske fint i sin seng – og med så meget andet tænke jeg at også brug af sway handler om at gøre det med måde – og at en slyngevugge er noget andet end crack og heroin.