Kontrasten mellem babyland og arbejdsliv var til at få øje på. Dæleme grove løjer. Strygejernet fundet frem, skægget blev trimmet – og for første gang i ugevis var jeg forbi indre by i København, som lå øde hen som en scene fra The Walking Dead.
Jeg var i byen for at skyde podcast til Børsen Gazella om konsekvenser af den krise, som så tydeligt udfolder sig uden for vinduerne, i nyhederne i min indbakke.
Selv samme indbakke udgør sin egen lille corona-krise, for jeg har ikke passet den helt så flittigt om jeg plejer – men så er det jo godt, at vi har internettet, hvor Linkedin-folket stod på spring med opbakning og gode råd. Eller kort og godt på Twitter:
Men hvordan gik det så med rent faktisk at holde orlov og fokus på baby? Jeg synes selv jeg var OK til at holde fokus, og kun arbejde en smule i smug
Microsoft MyAnalytics lader til at være enig. I hvert fald hilste den mig velkommen tilbage med “Dine arbejdsmønstre i de sidste 4 uger”.
Hermed til deling til fremtidens balanceforskere, og til eftertidens dom over, hvor Morfar hér befandt sig under starten på efterkrigstidens muligvis største krise.
Selv tænker jeg det øget chancen for at Morfar har besøg og relationer i 2062. I hver fald er jeg grundlæggende glad for beslutningen om at forlængede de latterligt korte to ugers fædreorlov med nogle ugers ferie. Nu skal jeg så bare lige genfinde min arbejdshjerne.