Er du også blevet en af de tosser, der gerne vil løbe med sit barn? Så er du langt fra alene. Jeg er selv på vej ned af den knoldede sti. Dette er ikke en anmeldelse, men en samling foreløbige indtryk, som muligvis (muligvis ikke) er nyttig for andre der overvejer at dyppe tåen i løbevognsland.
To typer vogne
I mine øjne står valget grundlæggende mellem to typer vogne, som begge findes i modeller til et eller to børn:
- Den lette og rappe Thule Glide som i 2019 satte officiel verdensrekord i halvmaraton med hjælp fra Andreas Lommer. En fokuseret løbevogn med store hjul. Producenten lover at vognen med sit “aerodynamisk letvægtsdesign” kan klare “et hvilket som helst terræn”. Vognen findes i varianten “Urban Glide” som også kan bruges som klapvogn. Her er baghjulene lidt mindre, og forhjulet er et svingbart hjul der kan låses under løb. Man kan tilkøbe ekstraudstyr i form af bla. regnslag og insektnet.
- Alt-i-eet-vognene i Chariot-serien, der også tjener som cykelanhænger, klapvogn (udstyret med to drejelige forhjul) og pulk til ski. Chariot er større, vejer lidt mere, ligger lavere på vejen og er fra fødslen udstyret med et lukket cockpit til junior. Alt efter model kan man indstille støddæmpere, lyne sidevinduer af/på, indstille solskærm mv. Man kan tilkøbe diverse ekstraudstyr, bl.a. en slags hængekøje til de helt små, snackbakke til barnet og “organizer” med lynlåslomme og kopholder til den voksne.
Man får hurtigt en stor udstyrspark til baby, og derfor er det stærkt fistende, at Chariot kan så meget mere uden at veje en masse ekstra.
Det store opmærksomhedspunkt er selvfølgelig, om Chariot-serien i bestræbelserne på at kunne det hele, aldrig er rigtig er god til noget.
Retro til test (af min egen rygrad)
Her tester vi for tiden en multivogn i Chariot-serien i en vist nok femten år gammel og godt brugt retroudgave. Det er i varianten “Cougar” som stadig eksisterer som entry-level på markedet.
Jeg slog til for at finde ud at om vi faktisk får brugt vognen inden vi lægger pengene for den rappe Chariot Sport eller Cross, jeg mistænker at vi ikke kan leve uden. Løbevogne i denne klasse er ikke helt billige.
Rationale: Hvis jeg ikke kan tage mig sammen til at løbe med denne, kommer det aldrig til at ske uanset hvad jeg anskaffer mig af udstyr. Det samme gælder mikrofoner, kameraudstyr, løbesko og meget andet. Anskaffelsesfælderne lurer overalt.
Jeg fik desværre ikke tjekket vognen grundigt nok da jeg købte den brugt (det kræver at der sidder et barn i den), og har siden opdaget at vognen trækker skævt pga skævt forhjul, som to cykelhandlere afviser at fikse. Der er ingen håndbremse, og forleden faldt forhjulet af på vej over en bro. Så vi får en lidt broget start på livet med løbevogn, og kan endnu ikke undersøge oplevelsen med cykling og klapvognsmode.
Alligevel har vi en fest!
Jeg løber i forvejen allerhelst i skoven og anden natur, og forsøger såvidt muligt at undgå asfalt. Derfor er jeg vild med, at jeg uden bekymring kan tage baby med hvor end jeg vil.
Over stok og sten
Vognen ligger lavt og sikkert på vejen, og ikke mindst på skovstierne, hvor den tager imod bump, mudder, frost og rødder.
Baby sidder behageligt og trygt spændt fast i cockpittet, der som standard kan lukkes af med integreret regnslag. Den holder baby tør og lun, mens jeg drøner gennem vand, mudder og sne – selv da jeg forleden løb gennem ankelhøjt vand. Man skal nok afholde sig fra trailløb i allerhårdeste klasse, og man kan godt mærke bakkerne i benene – men i praksis kan jeg løbe hvor end jeg vil på fx. Vestvolden ved København.
Til sidst om forfængelighed og design. Faktisk synes jeg at vores retrovogn er flottere end flere af de nuværende udgaver. Jeg er ikke så pjattet med den fesne blå på flere af de nuværende udgaver – men den står knivskarpt i sort, og “rorange” er rapt. Desuden er der er nye farver i farvandet i foråret 2021. Ja, jeg vedkender mig min forfængelighed når det kommer til babys vogn, selvom jeg typisk løber i områder uden skyggen af andre mennesker. Sådan har vi alle vores neuroser 😉
Hvad nu?
Jeg har stadig til gode at prøvekøre Thule (Urban) Glide ude i den knoldede virkelighed. Jeg har kun prøvekørt et eksempler kortvarigt i en butik, hvor folk hurtigt begynde at kigge underligt på mig, og underlagt et stykke fra mit naturlige element.
Ingen tvivl om at Glide føles lettere, men jeg hælder nok stadig mest til at købe en opdateret Chariot med den store udstyrspakke. Når den nuværende brugtvogn er så stor en fornøjelse, forventer jeg at en ny og lettere udgave nærmest bliver selvflyvende.
Det bliver aldrig det samme at fodre ænder
Vigtigste er erfaring er nok, at det fungerer med løbevogn. Jeg havde mest fnys til overs for de stakler jeg så ase omkring søerne i København da jeg fik første barn, fordi jeg tænke det var udtryk for en desperat klamren sig til en illusion om at kunne fastholde og forene alt.
Jeg holder stadig baby hjemme på mine længere og mere intense ture, både af praktiske årsager og for at bevare værdifuld solo-tid. Men til de kortere ture fungerer det overraskende godt, og det kan pimpe en ellers kedelig tur med baby.
Ud over den indlysende motion giver turene også baby nogle oplevelser som ifølge videnskaben gør hende til fremtidens problemknuser. Endnu en god grund til at få gang i Den Løbende Fædregruppe, når den klamme virus lægger sig.
Det bliver aldrig det samme at fodre ænder igen. Uanset hvilken vogn du vælger.
Bonus: Andre input derude
Som sagt mener jeg at Thules vogne er markedets stærkeste bud på løbevogne. Forhandleren Løbeshop lader til at være enig, og sammenfatter det meget fint i denne sammenligning af de forskellige modeller, selvom det er spøjst at de i videoen har vist Chariot-vognen med de drejelige forhjul, og ikke med det store forhjul som man bruger til løb.
Forhandleren Pixizoo bringer desuden en anmeldelse af Thule Glide 2 af brugeren Henrik, der havde halvmaratonrekorden i 2017 med version 1 af Glide, og her fortæller om forbedringerne i 2’eren.